Opholdstilladelse til ukrainere

På trods af at særloven om midlertidig opholdstilladelse til ukrainere endnu ikke er vedtaget, er det allerede nu muligt at søge om opholdstilladelse efter særloven. Det gøres ved at udfylde en af de to formularer, der ligger på nyidanmark.dk/ukraine under spørgsmålet ”Hvordan søger jeg om opholdstilladelse efter særloven”. Hvilken formular, man skal bruge, afhænger af, om man søger efter §1 eller §2. På nyidanmark.dk/ukrainekan man læse, hvem der hører under §1, og hvem der hører under §2.

Ansøgningsskemaerne er i øjeblikket kun tilgængelige på engelsk.

Hvis du er i kontakt med én, der ønsker at søge om opholdstilladelse efter den nye særlov, opfordrer vi dig til at hjælpe pågældende med at udfylde skemaet og for at lette processen, skal skemaet ifølge Udlændingestyrelsen udfyldes med latinske bogstaver.